Pressemeddelelse
– Vi glæder os overordentligt til det møde, som fødevareminister Mogens Jensen satte os i udsigt i TVMidtVests nyheder i lørdags, for der er helt klart ting, som vi trænger til at få drøftet i detaljer og få forklaret med ministeren.

– Lige nu er det som om, at han vil have i både pose og sæk, og det kan som bekendt ikke lade sig gøre, siger formand for Danske Svineproducenter Kim Heiselberg.

Formanden forklarer, hvordan ministeren i lørdags tog et så voldsomt ord som ”vanrøgt” i sin mund på baggrund af en rapport, og allerede i dag er ministeren igen ude med riven mod svineproducenterne:

– Nu er han utilfreds med, at vi ikke har etableret flere stier til løsgående faresøer, siger Kim Heiselberg, med henvisning til en artikel i Altinget i dag.

– Jeg har helt klart opfattelsen af, at ministeren faktisk ikke ved ret meget om dansk svineproduktion eller kender ret mange svineproducenter, og det vil vi gerne hjælpe ham med at rette op på ved at invitere ham på en tur i en dansk svinestald, siger Kim Heiselberg.
Virkelighedens dilemmaer

I forhold til det faktum, at der ikke er etableret det antal pladser til diegivende søer i løsdrift, som der blev målsat i Dan Jørgensens dyrevelfærdshandlingsplan fra 2014,  forklarer Kim Heiselberg, at det bestemt ikke er af ond vilje.

– Hvis Mogens Jensen, vores erhvervs minister, havde sat sig ordentligt ind i den virkelighed, som har været erhvervets de seneste år, så ville han vide, at det er de færreste, der har haft økonomisk mulighed for at investere i nye bygninger og inventar.

– Vi anerkender, at staten har ydet en økonomisk håndsrækning til lige netop etablering af stier til løsgående diegivende søer, men fakta er blot, at det tilskud ikke kan gøre det alene. Hvis banken ikke vil være med, bliver det ikke til noget. Det er virkeligheden for alle danskere, uanset om man er erhvervsdrivende eller ej, lyder det fra svineproducenternes formand.

Han forklarer, at en anden faktor er, at svineproducenterne også ønsker at passe bedst muligt på deres dyr, og i den forbindelse er stier til løsgående diegivende søer et dilemma.

– På den ene side knokler vi hver dag for at passe vores grise bedst muligt og holde pattegrisedødeligheden så lav som muligt. På den anden side skal vi forsøge at leve op til statens målsætning om 10 procent løsgående diegivende søer i 2020 – et system, hvor pattegrisedødeligheden – alt andet lige – er højere end i de traditionelle systemer.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS) nogensinde underskrev den handlingsplan. De burde vide, at det ville sætte de danske svineproducenter i et dilemma. Og de vidste, at det var helt ude af deres hænder, om den økonomiske situation ville arte sig, så svineproducenterne havde en kinamands chance for at opfylde den målsætning.

Han suppleres af direktør for Danske Svineproducenter Per Bardrum, der uddyber, hvordan det falder foreningen for brystet, når det igen og igen nævnes, at hver femte gris dør i svineproduktionen.
Meningsløs definition

– Det tal er simpelt ikke rigtigt, og det skyldes, at det er helt galt med definitionen på en død gris.
– Vi kan af gode grunde ikke holde liv i en gris, der allerede er død, inden den er født. Derfor er det helt absurd, at det indgår i det tal.

– Derfor forstår jeg heller ikke, hvordan LFS eller de øvrige parter bag handlingsplanen i 2014 kunne blive enige om en så – fagligt set – misvisende definition.

– Når man taler om spædbarnsdødelighed, inkluderer man jo heller ikke aborter eller de babyer, der var dødfødte, argumenterer Per Bardrum.

Ifølge direktøren viser landsgennemsnittet (side 6) hen over årene en ret stabil en dødelighed fra fødsel til fravænning på 13-14 procent.

– Det synes jeg faktisk, vores svineproducenter kan være stolte af i betragtning af, at vi taler om en periode, hvor antallet af levendefødte grise er steget fra 14,1 til 16,9 grise pr. kuld i 2017.

– Det viser med al tydelighed, at vi og vores søer er blevet bedre til at passe og drage omsorg for vores grise. Så i stedet for skældud skulle vores svineproducenter faktisk have ros, pointerer Per Bardrum.
Meget at være stolte af

Han tilføjer, at der desværre ikke registreres produktionstal separat for de forskellige produktionssystemer, men at man ved fra forskellige undersøgelser, at pattegrisedødeligheden på friland og i systemer med løsgående diegivende søer – alt andet lige – er højere end i de traditionelle systemer.

– Vi ønsker ikke at pege fingre af nogen, men ting er ikke sort-hvide, og jeg vil bare nævne, at når fx Dyrenes Beskyttelse forherliger friland og økologi frem for staldgrisene, så viser en dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2013 i syv større, økologiske besætninger en dødelighed på 25-40 procent inkl. dødfødte, hvor landsgennemsnittet for 2017, der primært er staldgrise, men som inkluderer tal fra alle produktionsformer, var 21,7 procent.

– Derfor synes jeg, vi har rigtigt meget at være stolte af, og det ser jer frem til, at ministeren begynder at anerkende, konkluderer Per Bardrum.

 

For yderligere kommentarer kontakt
formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, tlf. 4078 7274
direktør for Danske Svineproducenter, Per Bardrum, tlf. 4037 2656