Formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, trækker sig som formand og som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen.
Det meddelte han ved Landsforeningens generalforsamling den 16. juni 2021.
Næstformand Jeppe Bloch Nielsen takkede Kim for en fremragende indsats.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen og valgte Jeppe Bloch Nielsen som ny formand.
Ny i bestyrelsen
Jacob Justesen blev valgt til Danske Svineproducenters bestyrelse.
Jacob, der driver Siljebjerggaard ved Brædstrup, blev valgt ind i stedet for Ulrik Volsgaard, der ikke modtog genvalg.
Danske Svineproducenter takker Kim Heiselberg og Ulrik Volsgaard for en fremragende indsats, og ønsker Jacob og Jeppe til lykke med valget.