Sammen om Dyrene – Aftale om dyrevelfærd 2024-2027

Det mener Danske Svineproducenter

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

9. februar 2024

Overordnet gælder det for Danske Svineproducenter, at der ikke indføres lovgivning og regler som afviger fra EU-landenes generelle lovgivning. Særregler og restriktioner for svineproducenterne, som begrænser vores erhvervs virke og som er imod varernes frie bevægelighed, vil vi forfølge.

 

1.       Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten

Fødevarestyrelsen udgiver en årlig rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen af besætninger. Aftalepartierne er enige om, at rapporten skal udgives hurtigere, og at rapporten skal opdeles i administrative og direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser. Formålet er at give et mere retvisende og aktuelt billede af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i husdyrbesætninger. Initiativet implementeres med Dyrevelfærdsrapporten med data fra 2023, der forventes offentliggjort i juni 2024.

Danske Svineproducenter har i mange år efterspurgt, at dyrevelfærdsrapporten adskiller de administrative forseelser fra dem der har betydning for dyrevelfærden. Derfor hilser vi denne del af aftalen velkommen. Branchen skal følge trop i Danish ordningen.

Der mangler en beslutning om at opgøre forseelserne i forhold til antallet af dyr fremfor på besætningsniveau. Historien viser, at den nuværende opgørelsesmetode ikke er retvisende for den reelle dyrevelfærd i de danske svinebesætninger. Opgørelser på besætningsniveau viser, at mange besætninger (20 til 30 procent) har problemer, medens overtrædelserne målt på kontrollerede antal dyr kan opgøres i promiller.

 

2.      Øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg

Et øget kontrolniveau forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse. Aftalepartierne er enige om at øge kontrolniveauet så en gennemsnitlig grise- eller kvægbesætning som udgangspunkt besøges hvert 5. år. Kontrollen fokuseres mod grise- og kvægbesætninger, hvor der er faglig begrundelse for at hæve kontroltrykket. Samtidig styrkes datagrundlaget med henblik på at fastlægge kriterier for udpegning til kontrol, så indsatsen fokuseres yderligere på de områder og besætninger, hvor behov for kontrol og vejledning, samt risikoen for overtrædelser, vurderes at være størst. Ændringen gennemføres ved ændring af dyrevelfærdsloven. Hvis, der ved kontrolbesøget konstateres overtrædelser, vil besætningen blive genstand for opfølgende kontrol. Aftalepartierne er enige om at afskaffe den anden opfølgende kontrol efter anmærkninger på veterinærområdet. Ændringen gennemføres i veterinærkontrolbekendtgørelsen samtidig med ændring af dyrevelfærdsloven. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at Fødevarestyrelsens kontrol vil blive behandlet i forbindelse med den forventede opfølgning på udløbet af Fødevareforlig IV og Veterinærforlig III i første halvår 2024.

Generelt mener Danske Svineproducenter, at landbruget skal sættes frit. Det er en gammeldags tankegang, at et øget kontrolniveau øger producenternes regelefterlevelse. Der er i forvejen et stort kontroltryk på landbrugene. Derfor er det unødvendigt at en gennemsnitlig svinebesætning har kontrol hvert 5. år. Alle svineproducenter gør deres bedste. Er der enkelte, der ikke lever op til kravene, må fokus holdes på dem og vi mener, at kontrollerne skal have karakter af rådgivning fremfor straf. Vi mener i øvrigt, at et eventuelt øget kontroltryk bør afvente resultatet af de nye opgørelser, hvor de administrative overskridelser holdes for sig.

Danske Svineproducenter hilser velkomment, at vores henvendelse om at afskaffe den anden opfølgende kontrol er taget med i aftalen og ændres i veterinærkontrolbekendtgørelsen. Danske svine- og kvægproducenter bruger i dag dyrebar tid på regelrytteri og kontroller, hvilket gør, at staten og kommunerne er medvirkende til, at der er mindre tid til dyrevelfærd. Få det koordineret, så det kan overstås på en til tre dage, og ikke skal spredes ud over hele året.

 

3.      Bedre opgørelsesmetode for antibiotika for produktionsdyr

Hidtil har reduktionsmålsætninger og opgørelsen af antibiotikaforbruget i husdyrsbesætninger været opgjort i kilo aktivt stof. Aftalepartierne er enige om at supplere den nuværende opgørelse i kilo gram aktivt stof med en opgørelse i doser. Det kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem det nationale mål og den måde, som antibiotika i praksis anvendes i besætningerne, da det er nemmere at vise behandlingshyppighed med dosisopgørelser.

Danske Svineproducenter finder ikke, at vi har et problem med antibiotika forbruget i vores besætninger. Det er dyrlægerne, som på anbefaling af myndighederne udskriver antibiotika til behandling af vores syge dyr. Reglerne ligger uden for svineproducentens beslutningskompetence.

Den helt åbenlyst forkerte opgørelse af forbruget på kilo aktivt stof har været genstand for vores kritik i mange år. Derfor hilser vi velkomment, at opgørelsen nu kommer på antal forbrugte doser.

 

4.       Borgerting for dyrevelfærd

Aftalepartierne er enige om at styrke den demokratiske inddragelse i dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, idet dyrevelfærd generelt er et emne, der optager befolkningen. Derfor nedsættes en repræsentativ gruppe af borgere, der i løbet af 2025 kan komme med anbefalinger på dyrevelfærdsområdet. Borgertinget skal drøfte dyrevelfærden i Danmark med udgangspunkt i de dyr, hvor der er størst dyrevelfærdsmæssige udfordringer. Borgertinget forelægger anbefalingerne til ministeren, hvorefter aftalepartierne drøfter anbefalingerne på baggrund af en forudgående vurdering fra Det Dyreetiske Råd. De nærmere rammer for Borgertingets arbejde drøftes af aftalepartierne på baggrund af et oplæg fra regeringen. Borgertingets anbefalinger vil være offentligt tilgængelige. Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,7 mio. kr. i 2025 til betjening af borgertinget.

I udgangspunktet har Danske Svineproducenter ikke noget imod et Borgerting for dyrevelfærd. Vi udtrykker dog bekymring for, at ikke fagfolk uden kendskab til produktionsdyr skal komme med anbefalinger på dette område. Ethvert erhverv skal reguleres på baggrund af faglig evidens og ikke på følelser.

 

Initiativer vedrørende grise

Aftalepartierne noterer sig, at målsætningerne i den frivillige aftale om dyrevelfærdsforbedringer for grise (Svinehandlingsplanen fra 2014) på flere områder ikke er nået. Aftalepartierne er enige om, at udviklingen i forhold til pattegrise- og sooverlevelse, som er set i de senere år, skal vendes med denne aftale. Derfor iværksættes nedenstående initiativer på griseområdet:

5.       Højere overlevelse for pattegrise

Pattegrisdødeligheden har været stigende over en årrække og med stor variation de danske besætninger imellem. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt management- initiativ. Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2024 med bred inddragelse af relevante aktører, hvorefter aftalekredsen forelægges anbefalinger til drøftelse.

Enhver svineproducent arbejder for at minimere pattegrisedødeligheden. Alt andet ville være tåbeligt. Fortællingen om at pattegrisedødeligheden har været stigende over en årrække er falsk. I de sidste 20 år har overlevelsesraten af de levendefødte pattegrise ligget mellem 85 og 86 % (Kilde: Seges landsgennemsnit for produktivitet i produktionen af grise). Dødfødte pattegrise skal ikke med i opgørelsen. Danske Svineproducenter ser frem til at deltage i undersøgelsen af, hvordan vi kan sænke pattegrisedødeligheden yderligere. Vi ser også frem til, at der udarbejdes opgørelser fra økologiske- og udendørsbesætninger.

 

6.      Løse søer i farestalde

I dag opstaldes langt de fleste danske søer i bokse i forbindelse med faring og diegivningsperioden. Fikseringen af soen har til formål at forhindre, at soen lægger sig på pattegrisene, hvilket muliggør en større overlevelse af pattegrise. Dette medfører dog også, at soen fastlåses i farebøjler under og efter faring, hvilket udfordrer dyrenes velfærd. Aftalepartierne er enige om, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst. Aftalepartierne er derfor enige om, at nybyggede farestalde skal anlægges med dette for øje, og at udfase anvendelsen af fiksering i eksisterende farestalde. Anvendelsen af eksisterende farestalde udfases med en overgangsperiode, der fastsættes, så initiativet vurderes ikke at udgøre ekspropriation.

Danske Svineproducenter mener ikke, at tidshorisonten skal anlægges i forhold til ekspropriationsbestemmelsen. Eksisterende anlæg skal have en overgangsperiode, så de kan afskrives over min. 30 år.

 

7.       Uddannelseskrav hos medarbejdere i sobesætninger

Der er stor variation i pattegrise- og sodødeligheden mellem danske besætninger. Øget viden og forståelse for dyrevelfærd kan opnås gennem uddannelse og vurderes bl.a. at kunne bidrage til at nedbringe pattegrise- og sodødeligheden. Aftalepartierne er enige om at indføre et krav om uddannelse af alle medarbejdere i sobesætninger med mere end 10 søer som supplement til det eksisterende uddannelseskrav for besætningsejere. Uddannelseskravet gennemføres i forbindelse med en ændring af dyrevelfærdsloven.

Danske Svineproducenter anerkender, at uddannelse øger viden og forståelse for dyrevelfærd. I udgangspunktet er vi uenige i et obligatorisk uddannelseskrav. Det bør være således, at en besætningsejer kan ansætte ufaglærte medarbejdere og selv stå for uddannelsen, da der kan være særlige krav til arbejdet på den lokale arbejdsplads.

Det er for os en selvfølge, at faglærte medarbejdere ikke skal have yderligere uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd.

 

8.      Flere grise med hele haler

Halekupering indebærer, at et stykke af grisens hale fjernes. Dette gøres for at begrænse risikoen for halebid. Efter gældende EU-regler er rutinemæssig halekupering forbudt. Halekupering er dog tilladt, når visse betingelser er opfyldt. Det vurderes, at mere end 95 pct. af danske grise halekuperes. Der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer. Såfremt afgiftsmodellen har den ønskede effekt, vil aftalepartierne senest 2 år efter etableringen af ordningen vurdere, om modellen kan anvendes til at løse andre dyrevelfærdsmæssige udfordringer, idet afgiften skal håndteres i regi af produktionsafgiftsfonden.

Danske Svineproducenter er ikke begejstret for at opkræve afgifter, der fordeles via Svineafgiftsfonden. En sådan model vil ikke løse udfordringerne. Svineproducenterne kuperer ikke halerne, fordi de kan lide det, men fordi alternativet er værre. Vi er bekendt med EU lovgivningen på området og kender de øvrige landes udfordringer, som vi kender vores egne.

Sidder man i et aftalerum eller bag et skrivebord i Fødevarestyrelsen, er det let at tage en beslutning, men når fagfolk bliver bedt om at finde en vej frem, vil omsætningsmønsteret i Danmark og på tværs af Europa vise, at det ikke kan lade sig gøre med en selvstændig beslutning i Danmark.

Den eneste løsning på flere hele haler er en ensartet lovgivning i hele EU. Kun et europæisk totalforbud mod halekupering, som vi kender det fra visse hunderacer, kan sikre flere hele haler.

9.      Overbrusning i grisestalde

Overbrusningsanlæg i grisestalde kan anvendes til at regulere kropstemperaturen på dyrene og sikre dyrenes velfærd. I dag er der krav om, at der skal være installeret overbrusningsanlæg i stalde, hvor grisene går i løse grupper, men der er ikke krav om, at anlæggene skal anvendes. Aftalepartierne er enige om at indføre regler for brug af overbrusningsanlæg for at fremme grisenes velfærd og bl.a. reducere forekomsten af halebid.

Danske Svineproducenter tror på vores kollegers kompetencer. Er der installeret et overbrusningsanlæg, vil det blive brugt, hvis det giver mening. Enhver svineproducent vil sikre dyrenes velfærd bedst muligt – det er jo hans professionalisme og erhverv. Der er ikke behov for yderligere regler.

 

10.  Bedøvelse forud for kastration af grise

Kirurgisk kastration af hanpattegrise foretages for at forhindre ornelugt i det producerede kød. Kastration må foretages uden bedøvelse, hvis det sker inden hanpattegrisene er syv dage gamle. Kastration uden bedøvelse er smertefuldt for grisene. Aftalepartierne er enige om at indføre krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration. Krav om forudgående bedøvelse fastsættes i bekendtgørelse.

Danske Svineproducenter mener, at det via EU-lovgivning skal forbydes at kastrere vores hangrise. Branchen har selv indført krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration. Der er således ikke behov for at flytte dette selvstændige initiativ over i en bekendtgørelse indtil totalforbuddet besluttes. Hvis det bliver kutyme, vil det dræbe fremtidige egne initiativer i branchen.

 

11.  Indsats for højere so-overlevelse

Sodødeligheden har været stigende over en årrække og er i dag på 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES. Aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at besætningsejerne løbende skal holde sig opdateret på sodødeligheden i deres besætninger. Hvis besætningen har overtrådt grænseværdien for sodødelighed over en periode på fire måneder, skal besætningsejeren indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi. Der gennemføres desuden en afdækning af eksisterende viden vedrørende variation i sæsonbestemt sodødelighed og sodødelighed blandt forskellige avlslinjer. Afdækningen gennemføres af Fødevarestyrelsen under inddragelse af relevante aktører. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af en høring.

Danske Svineproducenter anerkender, at sodødeligheden i gennemsnit er for høj, men vi kan ikke acceptere en tilfældig grænseværdi, som det vi så i Dyrevelfærdsaftalen fra 2014. Der kan være mange forskellige årsager til en besætnings høje dødelighed, og vi mener ikke, at det skyldes, at besætningsejeren ikke indhenter, relevant rådgivning for at løse problemet. Vi ser frem til at al relevant viden fra ind -og udland indhentes, så det kan bruges i de danske sobesætninger.

 

Mandag den 12. februar 2024

Jeppe Bloch Nielsen / Per Bardrum