VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 30,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 17,40 €.
Det europæiske smågrisemarked har stabiliseret sig yderligere. I Tyskland beskrives både udbud og efterspørgsel som gennemsnitlige. Udbud og efterspørgsel passer dermed godt sammen, og problemerne med afsætningen er aftaget væsentligt.
SPF’s markedsnoteringer og Porc-Ex’s eksportnoteringer er uændrede, ligesom de vigtigste smågrisenoteringer i Holland og den tyske VEZG-smågrisenotering. Kun i Spanien faldt smågrisepriserne denne uge igen med 2,00 euro (ca. 15 kr.), men er stabile for den kommende uge.
Efter sigende har situationen på grisemarkederne i Europa generelt lettet i de seneste dage. Det tyske slagtesvinemarked er i balance, og der er ikke længere afsætningsproblemer for slagteklare grise. I de kommende uger regnes der ganske vist stadig med stabile noteringer, men de første forhåbninger om en prispositiv korrektion mod slutningen af ferietiden begynder allerede at spire frem.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
Bemærk venligst: På grund af ferie udkommer næste udgave af »Markedskommentar smågrise« i uge 34.
