VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 35,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 20,30 €.
Det europæiske smågrisemarked er overordnet set i balance. Udbuddet er ikke særligt stort og matcher den nuværende efterspørgsel fint. Kun i enkelte områder er slagtesvineproducenterne tilbageholdende som følge af det markante prisfald på slagtesvinemarkedet i de seneste uger og tøver derfor med at bestille nye smågrise.
Både SPF-Selskabet og Porc-Ex fastholdt deres smågrisenoteringer torsdag. I Tyskland er VEZG-smågrisenoteringen ligeledes uændret i dag, og selv i Spanien er prisnedturen på smågrisemarkedet standset.
Efter en kort periode med stabile smågrisenoteringer forventer de fleste markedseksperter, at det sæsonmæssige prisopsving igen sætter ind på smågrisemarkedet. Hvornår præcis dette sker, og i hvilket omfang noteringerne vil stige, afhænger først og fremmest af udviklingen på det europæiske slagtesvinemarked.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
