VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 41,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 24,20 €.
Der er ikke sket de store forandringer på det europæiske smågrisemarked i denne uge. Som det plejer at være tilfældet på denne tid af året, er slagtesvineproducenterne lidt afventende, når det gælder indkøb af nye smågrise – men trods den forsigtige efterspørgsel lykkes det fortsat at afsætte det udbud af smågrise, der er på markedet.
Den overordnede stabilitet afspejler sig tydeligt i noteringerne: I både Danmark, Tyskland, Holland og Spanien ligger noteringerne på smågrise stort set fast. Den eneste undtagelse i denne uge er Porc-Ex, der har justeret sine eksportnoteringer nedad – med 50 kr. for PRRS-positive smågrise og 40 kr. for PRRS-negative smågrise.
Da det tyske slagtesvinemarked er meget stabilt for tiden, regner de fleste markedseksperter heller ikke med stort prispres på smågrisemarkedet i den nærmeste fremtid.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
