VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 44,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 26,40 €.
Det europæiske smågrisemarked fortsætter med at stabilisere sig. Markedet er fortsat overordnet i balance i mange regioner, mens der i andre områder mærkes en tydelig stigning i efterspørgslen.
På trods af det uventede store fald i de danske slagtesvinenoteringer i torsdags holder SPF-selskabet sine markedsnoteringer for smågrise stabile. Porc-Ex nedjusterer derimod sine eksportnoteringer med 20 kr. I Holland steg nogle smågrisenoteringer med 0,50 cent (ca. 4 kr.) i denne uge, mens andre er uændrede. I Spanien steg smågrisepriserne med 1,50 euro (ca. 11 kr.) i denne uge.
I Tyskland er VEZG-smågrisenoteringen stabil i dag. Samtidig fortsætter strukturudviklingen i den tyske grisebranche. Onsdag besluttede andelsselskabet EG Südbayern at opgive slagteriet i Landshut. Driften fortsætter dog mindst frem til foråret, og den endelige lukning forventes at ske i løbet af første halvår 2026, afhængigt af markedsbehovet. Beslutningen begrundes med manglende rentabilitet på stedet, som gennem flere år har givet betydelige underskud – uden udsigt til forbedring.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
