VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 65,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 41,60 €.

Prispresset aftager på det europæiske smågrisemarked. Udbuddet er ikke stort for tiden og passer således til den nuværende efterspørgsel. I nogle tilfælde kan det imidlertid fortsat være vanskeligt at afsætte frie smågrisepartier.

SPFs puljenoteringer er stabile i denne uge, mens Porc-Ex opjusterer sine eksportnoteringer med 20 hhv. 30 kr., imidlertid fra et lavere prisniveau. I Holland er de fleste smågrisenoteringer også stabile. I Spanien falder smågriseprisen lidt, nemlig med 1,50 euro (ca. 11 kr.) i denne uge.

Det vigtigste er dog, at tyske forbrugere og forarbejdningsindustrien efterhånden vender tilbage fra ferien og således sørger for en stabil markedssituation på kødmarkedet. Prispresset aftager derfor på både det tyske slagtesvine- og smågrismarked og resulterer i en stabil markedssituation. P.t. er der ingen prisændringer i sigte.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter