VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 85,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 54,80 €.

Den grundlæggende markedssituation har ikke ændret sig på smågrisemarkedet. Efterspørgslen er større end udbuddet, og frie smågrisepartier kan afsættes uden problemer. Da den tyske slagtesvinenotering imidlertid ikke blev opjusteret i onsdags, holder den tyske omsætterorganisation også den tyske VEZG-smågrisenotering stabil i dag.

I Holland steg smågrisenoteringerne med 1,00 – 1,50 euro (ca. 7 – 11 kr.) i denne uge, mens spanske smågrisepriser blev opjusteret med yderligere 1,00 euro (ca. 7 kr.). SPF-selskabet og Porc X justerede ikke deres smågrisenoteringer i torsdags.

Tyske markedsinteressenter forventer en stabil prisudvikling på smågrisemarkedet op til påske. Derefter ser man potentialet til yderligere prisstigninger, så snart vejret bliver varmere og der således kommer prispositive impulser fra kød- og slagtesvinemarkedet i forbindelse med grillsæsonen.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter

OBS! Pga. påske udkommer der ingen markedskommentar i næste uge.