VEZG-smågrisenoteringen er i dag uændret 85,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise er i dag uændret 54,80 €.
Udbud og efterspørgsel er fortsat i balance på smågrisemarkedet. Udbuddet er blevet lidt større i de seneste uger, men kan p.t. alligevel afsættes uden problemer.
I Holland og Spanien var man imidlertid nødt til at nedjustere smågrisenoteringerne yderligere. Flere hollandske smågrisenoteringer faldt med 2,00 euro (ca. 15 kr.) i denne uge, mens de spanske smågrisepriser gav efter med 3,00 euro (ca. 22 kr.).
I Tyskland satser man på prispositive impulser fra det tyske slagtesvinemarked. Vejret har været fint i de fleste tyske delstater på det seneste, og efterspørgslen efter grillprodukter stiger. Da den tyske slagtesvinenotering imidlertid ikke blev ændret i onsdags, er også den tyske VEZG-smågrisenotering stabil i dag.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter