VEZG-smågrisenoteringen stiger i dag med 3,00 € til 81,50 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise stiger i dag med 2,00 € til 52,60 €.

Ligesom den tyske slagtesvinenotering fortsætter den tyske VEZG-smågrisenotering det sæsonmæssige prisopsving. Udbuddet på smågrisemarkedet er p.t. ikke tilstrækkeligt til at dække slagtesvineproducenternes gode efterspørgsel. Nogle slagtesvineproducenter er nødt til at vente på nye smågrise, da der næsten ikke findes frie smågrisepartier på markedet for tiden.

SPF-selskabet hævede puljenoteringerne med 15 kr. i torsdags, Porc X eksportnotering (PRRS negativ) steg med 30 kr.. I Holland steg smågrisenoteringerne med 2,50 – 3,50 euro (ca. 19 – 26 kr.) i denne uge, mens spanske smågrisepriser igen stod stille. Alt i alt er stemningen god på smågrisemarkedet, og markedsinteressenterne forventer, at smågrisenoteringerne vil fortsætte med at stige i de kommende uger.

Venlig hilsen
Danske Svineproducenter