VEZG-smågrisenoteringen stiger i dag med 3,50 € til 45,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise stiger i dag med 2,50 € til 27,00 €.
Det var et stærkt signal, at den tyske notering for slagtesvin onsdag blev hævet med 5 cent (ca. 38 øre). Det giver medvind på smågrisemarkedet. Efterspørgslen efter smågrise er høj, og udbuddet er lavt. Især frie partier af smågrise er næsten ikke til at få.
I Danmark hævede både SPF-Selskabet og Porc-Ex deres markedsnoteringer med yderligere 30 kr. i torsdags. I Holland er smågrisepriserne i denne uge igen steget med mellem 4,00 og 5,00 euro (ca. 30–37 kr.), og i Spanien med yderligere 3,00 euro (ca. 22 kr.). I Tyskland stiger VEZG-smågrisenoteringen i dag med 3,50 euro (ca. 26 kr.).
Det er ikke usædvanligt, at smågrisepriserne stiger så meget på denne årstid – tværtimod. Vi er midt i den normale sæsonmæssige prisstigning på det europæiske smågrisemarked. Markedsdeltagerne forventer derfor, at noteringerne for smågrise vil fortsætte med at stige i de kommende uger.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter
