VEZG-smågrisenoteringen stiger i dag med 5,00 € til 66,00 €.
VEZG-smågrisenoteringen for 8-kilos grise stiger med 3,20 € til 42,20 €.
I onsdags er den tyske slagtesvinenotering steget med hele 13 cent (ca. 97 øre). De danske slagtesvinenoteringer fulgte trop i går. Danish Crown og Danepork hævede deres noteringer med 80 øre, mens Tican opjusterede sin notering endda med 1,00 kr..
Prisstigningen på det europæiske slagtesvinemarked var dog ikke uventet. Statistisk set plejer det sæsonmæssige prisopsving på slagtesvinemarkedet nemlig at sætte ind i løbet af februar måned. Derfor er smågrisenoteringerne allerede steget i de seneste uger, mens de tyske og danske slagtesvinenoteringer stort set stod stille.
Den markante noteringsstigning på slagtesvinemarked i denne uge giver alligevel medvind på smågrisemarkedet, men nogle smågrisenoteringer stiger kun i mindre omfang. SPF-selskabet opjusterede sine puljenoteringer med yderligere 30 kr., mens Porc-Ex hævede sine noteringer med yderligere 20 kr. i torsdags. I Tyskland stiger den tyske VEZG smågrisenotering med yderligere 5 euro (ca. 37 kr.) i dag.
Med hensyn til den begyndende grillsæson forventer markedseksperterne at noteringerne vil fortsætte med at stige i de kommende uger – både på smågrise- og slagtesvinemarkedet.
Venlig hilsen
Danske Svineproducenter